Du eller De til AI? Studie om høflighed fra 10.000 samtaler

Da OpenAI-direktøren Sam Altman i april 2025 blev spurgt på X om, hvor meget det koster firmaet, at folk skriver „vær så venlig” og „tak” til kunstig intelligens, svarede han: adskillige titusinder af millioner dollars — og det er penge givet godt ud. Men indtil nu har ingen for alvor målt, hvem der egentlig er høflig over for AI. Og især i Europa, hvor de fleste sprog i modsætning til engelsk skelner mellem du og De, rejser der sig et spørgsmål, som den engelsktalende verden ikke engang kan stille — siger vi De til kunstig intelligens?

Ved siden af vores AI Chat driver vi på 22 europæiske sprog også et alternativ under navnet chat GPT gratis og uden registrering. Og det er netop data fra denne gratis version, vi anonymt har analyseret — 10.000 samtaler fra juli — for at måle, hvordan europæerne egentlig opfører sig over for kunstig intelligens. Om de hilser på den, siger tak, siger „venligst”, tager afsked — og om de siger du eller De.

Om privatliv med det samme: vi har udelukkende arbejdet med aggregerede, anonymiserede data — uden IP-adresser og uden offentliggørelse af indholdet i en eneste samtale. Data fra betalende kunder indgår aldrig i vores studier. Detaljerne finder du i metoden sidst i artiklen.

Hovedresultater i korte træk

Samlet set indeholder mindst ét høflighedsudtryk (en hilsen, et tak eller et „venligst”) 21 % af alle samtaler — cirka hver femte person skriver mindst ét af dem til AI.

Rangliste over høflighedsudtryk: hvor skriver man mest „venligst” og „tak”

For hvert sprog har vi målt andelen af samtaler med mindst ét høflighedsudtryk. Kun sprog med et tilstrækkeligt stort udsnit (50 samtaler eller flere) indgår i ranglisterne.

Tjekkisk fører med stor afstand — og en interessant sammenligning er slovakisk (15,9 %): mellem to af Europas mest beslægtede sprog er der næsten dobbelt så stor forskel. I bunden ligger grækere og nederlændere, som er mest sagligt anlagt over for AI.

Høflighed er dog ikke én egenskab. Når vi bryder den ned i de enkelte udtryk, viser det sig, at hver nation er høflig på sin egen måde — og det er netop profilernes form, der er mest interessant:

Tjekkisk er det eneste sprog, der er jævnt stærkt i alle tre udtryk. Tysk og engelsk bygger næsten udelukkende på „venligst”, spansk på hilsenen, fransk hilser og siger tak, men beder ikke pænt. Den detaljerede rækkefølge for alle tyve sprog findes i de følgende afsnit.

Hvem hilser på AI

Spansktalende brugere hilser mest — „hola” indleder hver syvende samtale. Men den spanske profil er ejendommelig: den fører på hilsner, men hører til blandt de svageste, når det gælder tak (3,9 %) og „venligst” (3,8 %). Man hilser gerne — men derefter går man lige til sagen.

Hvem siger tak til AI

Tjekkerne siger mest tak i Europa — næsten hver syvende tjekkiske samtale indeholder „tak” eller „mange tak”. Omvendt siger polakkerne, som hilser over gennemsnittet, tak mindst af alle (2,5 %).

Hvem siger „venligst” til AI

Tyskere og engelsktalende brugere fører, når det gælder „venligst” — for tysk med den bemærkning, at „bitte” er flertydigt, og metrikken kan overvurdere det en smule. Italienere siger stort set aldrig „venligst” (1,1 %): på italiensk giver man AI ordrer.

Og hvem siger farvel? Næsten ingen

Vi fandt en afsked i blot 0,8 % af samtalerne — i otte af tyve sprog end ikke én eneste gang. Folk hilser på AI, siger „venligst”, takker … og lukker så bare vinduet. En del af forklaringen ligger i selve grænsefladen: chatten har intet naturligt signal for, hvornår en samtale slutter — afslutningen er netop det at lukke vinduet. Alligevel er det påfaldende, at det ud af alle høflighedsritualer er lige præcis det eneste uden nogen praktisk funktion, der ikke har fundet vej ind i kommunikationen med AI.

Jo længere vi taler, jo høfligere er vi

Høflighed er ikke kun en egenskab ved sproget — den ændrer sig også med, hvordan samtalen forløber. Vi har delt samtalerne op i engangskommandoer (én besked) og længere dialoger (to eller flere beskeder): blandt engangskommandoerne indeholder 17,4 % af samtalerne et høflighedsudtryk, blandt de længere er tallet 24,9 %. Mønsteret gælder for 16 ud af 20 sprog.

En del af effekten er rent mekanisk — flere beskeder betyder flere lejligheder til at sige tak. Men selv når vi omregner høfligheden pr. enkelt besked, falder den ikke i længere samtaler — og sprogenes rækkefølge ændrer sig stort set ikke (se metoden). Særlig interessant er undtagelsen: engelsk er det eneste store sprog, hvor høfligheden slet ikke ændrer sig med samtalens længde (23,3 % mod 24,0 %). For tjekkisk derimod løfter en længere samtale høfligheden fra 20 til 35 % — som om man opbygger en relation til AI undervejs i samtalen.

Siger vi du eller De til kunstig intelligens?

Det er et spørgsmål, som engelsk ikke kan stille — der findes kun ét „you”. Tjekkisk, tysk, fransk, spansk og de fleste europæiske sprog tvinger derimod hver eneste bruger til at vælge: du, eller De?

Først en vigtig kontekst: de fleste mennesker tiltaler slet ikke AI direkte. Omkring tre fjerdedele af de ikke-engelske samtaler består af rene kommandoer og stikord („opskrift på pandekager”, indsat tekst til oversættelse) — der er intet du/De i dem. For de fleste er kunstig intelligens stadig mere en søgemaskine end en samtalepartner. Følgende tal gælder derfor kun samtaler, hvor brugeren rent faktisk tiltaler AI — de præcise antal findes i metoden.

Europa siger du til kunstig intelligens. På tysk, slovakisk, polsk og svensk fandt vi ikke ét eneste tilfælde af De. Tjekkerne siger De i 5 % af tilfældene — de siger altså mest tak i Europa, men AI fortjener ikke deres „De”.

Litauerne — de eneste, der siger De til AI

Undtagelsen er så markant, at vi underkastede den en særlig audit: litauerne siger De til kunstig intelligens i 43 % af tilfældene — fire gange så meget som nummer to, græsk. En manuel gennemgang af alle litauiske samtaler bekræftede, at det ikke er en målefejl: litauiske brugere løser typisk officielle og professionelle tekster med AI og holder sig til et formelt register — høflige bøjningsformer som „pataisykite” eller „parašykite” er rettet direkte mod assistenten.

Bonus: hvem bliver sur på AI, og hvem tester den bare

Under analysen målte vi også tre andre adfærdsmønstre:

Frustration („det er forkert”, „du forstår mig ikke”) optræder i 3,1 % af samtalerne — og det er slaverne, der bliver mest sure på AI.

De første fire pladser tilhører de slaviske og baltiske sprog. Roligst er grækerne (0,4 %) — som samtidig er de mindst høflige. De kommunikerer med AI helt uden følelser, hverken i positiv eller negativ retning.

Testspørgsmål (trivielle spørgsmål som „hvor meget er 2 + 2”, afprøvning af, hvad AI kan) udgør 5,4 % af samtalerne.

Engelsk tester mest (8,2 %) — globale forbipasserende går primært AI efter i sømmene. Tjekkisk (2,9 %) og litauisk (2,2 %) bruger den derimod reelt til noget.

At behandle AI som en person — spørge til dens meninger, følelser eller identitet („hvad synes du om det?”, „er du et menneske?”) — er efter en streng dobbelt vurdering sjældent: kun 0,8 % af samtalerne. Forskellene mellem sprogene er så små, at de kan skyldes tilfældigheder, så vi udgiver ikke en rangliste. Audittet afslørede dog et fænomen, vi ikke havde regnet med: rollespilssessioner. Nogle brugere lader AI spille fiktive figurer og taler derefter til figuren, ikke til assistenten — for dem er AI-chatten ikke et værktøj, men en scene. Hvor udbredt det er, måler vi i næste studie.

Sådan har vi målt det

• Stikprøve: 10.000 anonymiserede optegnelser fra GuideGlares gratis chat GPT-alternativ (version uden registrering), 23.6.–24.7.2026, 22 sprogversioner; efter fjernelse af 6 tekniske dubletter (samme samtale gemt to gange) arbejder vi med 9.994 samtaler. Ranglisterne omfatter sprog med mindst 50 samtaler (dansk og finsk faldt fra). Stikprøvestørrelserne spænder fra 53 samtaler (slovensk) til 2.775 (engelsk); de fuldstændige tal pr. sprog findes i dataene til download. Metrikken for du/De arbejder med 1.873 samtaler med en afgørbar tiltaleform (heraf 54 på litauisk); ranglisten for den omfatter sprog med mindst 20 afgjorte tilfælde.
• Høflighedsudtryk måler vi med ordlister udarbejdet særskilt for hvert sprog — inklusive dagligdags varianter, internetforkortelser (thx, pls) og tolerance over for tastefejl i diakritiske tegn.
• Du/De blev klassificeret af en sprogmodel, og alle fundne tilfælde blev efterfølgende verificeret af en stærkere model med sprogspecifikke regler (verbernes morfologi, adskillelse af tiltale til AI fra tiltale inde i indsatte tekster). Begge iøjnefaldende resultater (den litauiske De-brug, den franske anomali i antropomorfisering) blev desuden underkastet en målrettet manuel audit — det ene blev bekræftet, det andet kasserede vi som en artefakt.
• Statistik: alle procenter er andele inden for det pågældende sprog; for de centrale værdier beregner vi Wilson 95 %-konfidensintervaller (i teksten angiver vi dem som ±procentpoint), og vi udgiver kun ranglister, hvor forskellene overstiger den statistiske usikkerhed.
• Robusthed: en kontrolomregning af metrikkerne pr. enkelt besked (i stedet for hele samtaler) ændrer ranglisternes rækkefølge med højst 1–3 pladser og lader toppen være uændret — længere samtaler forvrænger altså ikke ranglisterne mekanisk. I sammenligningen efter samtalelængde medtager vi kun sprog med mindst 50 samtaler i begge grupper.
• Privatliv: vi har udelukkende arbejdet med aggregerede data — uden IP-adresser, uden identifikation af brugere, uden offentliggørelse af samtaleindhold. Data fra betalende kunder indgår aldrig i vores studier.
• Begrænsninger: stikprøven består af brugere af ét gratis værktøj — tallene beskriver adfærd på vores chat, ikke hele landets befolkning. Det er et øjebliksbillede fra én måned; en gentagelse af studiet vil vise en eventuel tendens.
• Data til download og citation: hent de fuldstændige aggregerede data (22 sprog × alle metrikker × stikprøvestørrelser × konfidensintervaller) som CSV. Tal og grafer må du gerne frit genbruge i artikler, blogs og præsentationer — angiv blot „Kilde: GuideGlare” med et aktivt link til denne side, se detaljerne i citationsbetingelserne. Grafer i trykkvalitet sender vi gerne — skriv til info@explicaire.com.

Prøv det selv

Data til denne studie kommer fra AI Chat GuideGlare — den fungerer på alle 22 sprog i denne studie, og du kan prøve den som chat GPT gratis uden registrering. Om du siger du eller De til den, er op til dig. Men vi fortsætter med at føre statistik — kig forbi igen om et halvt år og se, om Europa er blevet mere høflig over for AI.