Hvad spørger folk AI om? Analyse af 10.000 rigtige samtaler

Amerikanske studier fra de store AI-selskaber har allerede vist, hvad folk bruger chatbots til på engelsk. Men Europa på 22 sprog er en anden historie — og den kan vi fortælle ud fra vores egne data. Ved siden af vores AI Chat driver vi på 22 sprog også et gratis chat GPT-alternativ — og det er netop herfra, vi har inddelt 10.000 samtaler i 15 tematiske kategorier og fundet ud af, hvad europæerne egentlig vil have af kunstig intelligens. Spoiler: langt flere arbejds-e-mails end filosofiske debatter.

Om privatliv med det samme: vi har udelukkende arbejdet med aggregerede, anonymiserede data — uden IP-adresser og uden offentliggørelse af indholdet i en eneste samtale (alle eksempler i artiklen er omskrivninger). Data fra betalende kunder indgår aldrig i vores studier. Detaljerne findes i metoden sidst i artiklen.

Hovedresultater i korte træk

Det samlede billede: e-mails, tekstrettelser og lektier

Vinderen er entydig: at skrive en arbejds- eller myndighedstekst — en e-mail til chefen, en klage til en leverandør, en ansøgning til det offentlige, et CV. En sjettedel af alle samtaler. Lægger vi korrektur af egne tekster (11,6 %), personlige beskeder og lykønskninger (3,0 %) og oversættelser (2,2 %) til, får vi studiets hovedtese:

En tredjedel af alle samtaler med AI (33,1 %) er tekstarbejde. Mere end almen viden, skole og praktiske guider tilsammen. Kunstig intelligens i Europa er hverken et orakel eller en ven — det er en kontorassistent. Det passer smukt med vores tidsstudie: trafiktoppen er tirsdag kl. 11 om formiddagen, og i weekenden falder trafikken til det halve.

Yderpunkterne er portugisere og nederlændere: en tredjedel af deres samtaler er ren korrektur — „her er min tekst, ret den” (henholdsvis 32,7 % og 28,6 % for korrektur alene). Estere og grækere arbejder omvendt næsten ikke med tekst — for dem er AI mere en søgemaskine og rådgiver.

Nationale profiler: hvad hvert land bruger AI anderledes til

De samlede tal skjuler det mest interessante — hvert marked bruger AI på sin egen måde. Her er de emner, hvor de enkelte sprog afviger mest; tallet i parentes angiver, hvor mange gange oftere emnet optræder end i det europæiske gennemsnit:

Nogle profiler er værd at fremhæve:

Tyskere bruger AI som et leksikon. Almen viden og fakta udgør 25,5 % af de tyske samtaler — 2,6 gange gennemsnittet og mest af alle sprog. Sammen med resultatet fra tidsstudiet (79,6 % af de tyske samtaler er én lang besked) tegner der sig et konsistent billede: præcist spørgsmål, præcist svar, slut.

Engelsk er lektiernes sprog. Skole og studier udgør 18,6 % af de engelske samtaler — dobbelt så meget som gennemsnittet. Til den engelske version strømmer der et globalt publikum af studerende: essays, eksamensspørgsmål, gennemgang af pensum.

Sundhed: en baltisk og balkansk domæne

Litauere spørger AI om helbred mest i Europa — hver syvende samtale. Og det handler ikke om generelle råd: et typisk spørgsmål er en fortolkning af egne laboratorieresultater eller bivirkninger ved et konkret lægemiddel. Hele Baltikum og Balkan tager sig af helbred med AI to til to en halv gange oftere end Vesteuropa — et mønster, der kan sige lige så meget om adgangen til læger som om tilliden til teknologi. Franskmænd og polakker taler stort set aldrig med AI om helbred.

Bureaukrati: AI som embedsmand for Central- og Sydeuropa

Opsigelsesvarsler, krav på fratrædelsesgodtgørelse, ydelser, arv. Slovenere og grækere spørger AI om rettigheder og myndigheder i 15–17 % af samtalerne — og tjekkisk ligger også højt (10,5 %, en 4.-plads), det samme gør slovakisk. I den modsatte ende ligger engelsk og nederlandsk (under 2 %). Hvor bureaukratiet er kompliceret, og juridisk hjælp er dyr, spørger folk maskinen.

Det franske fænomen: AI som scene

Det er studiets mest markante afvigelse: kreativ skrivning og rollespil udgør 21,8 % af de franske samtaler — 5,5 gange det europæiske gennemsnit og mere end arbejdsskrivning. Franske brugere (at dømme efter indholdet ofte unge anime-fans) lader AI spille yndlingsfigurer og fører lange dialoger med dem — for dem er AI ikke et værktøj, men en scene. Vi fangede uafhængigt det samme fænomen allerede i studiet om høflighed, hvor det franske rollespil komplicerede målingen af, hvordan folk behandler AI som en person. For de øvrige sprog ligger kreativ skrivning på omkring 1–5 %.

Bonus: seksuelt indhold er sjældnere, end rygtet siger

AI-chatbots har ry for at være redskaber til erotisk rollespil. Data siger noget andet: efter en streng audit (se metoden) udgør eksplicit seksuelt indhold 2,2 % af alle samtaler. Igen fører fransk (11,0 %) foran polsk (7,9 %) — for fransk er der tale om den eksplicitte gren af samme rollespilsfænomen. På seks sprog fandt vi det slet ikke, og tjekkisk ligger med 0,6 % lige over nul. Tallet skal ses som et lavt skøn over adfærden på en almindelig, modereret chat — specialiserede „AI companion”-tjenester vil have andre tal.

Og endnu en kategori med sigende værdi: 5,5 % af folk tester bare AI — en hilsen uden opfølgning, „hvor meget er 2 + 2”, „kan du dansk?”. Den uafhængige ordlistemåling i studiet om høflighed nåede frem til samme tal (5,4 %), hvilket glæder os metodisk: to forskellige metoder, samme resultat.

Sådan har vi målt det

• Stikprøve: 10.000 anonymiserede optegnelser fra GuideGlares gratis chat GPT-alternativ (version uden registrering), 23.6.–24.7.2026, 22 sprogversioner; efter fjernelse af 6 tekniske dubletter arbejder vi med 9.994 samtaler — samme stikprøve som i vores studier om etikette og tid. Klassifikationen dækkede alle 9.994 samtaler. Ranglisterne omfatter sprog med mindst 50 samtaler (dansk og finsk faldt fra). Stikprøvestørrelserne spænder fra 53 samtaler (slovensk) til 2.775 (engelsk); de fuldstændige tal pr. sprog findes i dataene til download.
• Taksonomi: de 15 saglige kategorier plus test af AI, „andet” og „ikke-kategoriserbart” udarbejdede vi empirisk — ved manuel kodning af en stratificeret stikprøve på 629 samtaler, med definitioner og grænseregler for tvivlstilfælde (fx „oversæt en tekst om helbred for mig” er en oversættelse, ikke sundhed; en anmodning om et færdigt officielt brev er skrivning, et spørgsmål om en paragraf er jura).
• Klassifikation: en sprogmodel placerede hver samtale i præcis én kategori efter den dominerende hensigt (baseret på brugerbeskederne). Vi målte kvaliteten med en blind verifikation: en stærkere model omklassificerede uafhængigt 300 tilfældige samtaler uden kendskab til det oprindelige mærke — enighed på 81,7 %, hvor uenighederne næsten udelukkende ligger mellem naboliggende kategorier (typisk „skriv en ny tekst” mod „ret min tekst”). Rækkefølgen af de store kategorier er ikke påvirket af dette; forskelle på op til ~2 procentpoint mellem naboer på ranglisten fortolker vi ikke.
• Audit af den følsomme kategori: alle 336 samtaler mærket som seksuelt indhold gennemgik en ekstra streng vurdering af en stærkere model. 66 % bestod — resten var overvejende romantisk rollespil uden eksplicit indhold, og vi flyttede det til kreativ skrivning. De offentliggjorte NSFW-tal er altså efter korrektion; før korrektionen ville kategorien have udgjort 3,4 %.
• Statistik: procenter er andele inden for det pågældende sprog; for alle værdier beregner vi Wilson 95 %-konfidensintervaller (fuldstændige i dataene til download). Angivelsen „hvor mange gange oftere end gennemsnittet” er forholdet mellem kategoriens andel i sproget og dens andel i hele stikprøven; vi kommenterer kun afvigelser ≥1,5× ved tilstrækkelige stikprøver.
• Privatliv: vi har udelukkende arbejdet med aggregerede data — uden IP-adresser, uden identifikation af brugere, uden offentliggørelse af samtaleindhold; alle eksempler i artiklen og i taksonomiens definitioner er omskrivninger.
• Begrænsninger: én kategori pr. samtale (flerformålssamtaler får det dominerende emne); klassifikationen bygger på et kort uddrag af samtalen; 3,1 % af samtalerne forblev ikke-kategoriserbare (fragmenter, usammenhængende tekst), og vi lader dem stå i grundtallet. Et sprog er ikke et land — især for spansk, portugisisk og engelsk skriver en betydelig del af brugerne fra andre kontinenter. Stikprøven består af brugere af ét gratis værktøj; tallene beskriver adfærd på vores chat, ikke hele landets befolkning.
• Data til download og citation: hent de fuldstændige aggregerede data (18 kategorier × 22 sprog × konfidensintervaller) som CSV. Tal og grafer må du gerne frit genbruge i artikler, blogs og præsentationer — angiv blot „Kilde: GuideGlare” med et aktivt link til denne side, se detaljerne i citationsbetingelserne. Grafer i trykkvalitet sender vi gerne — skriv til info@explicaire.com.

Prøv det selv

Data til denne studie kommer fra vores gratis chat GPT-alternativ — det fungerer på alle 22 sprog i denne studie, uden registrering, og den fulde version finder du som AI Chat GuideGlare. Uanset om du skal skrive en e-mail til chefen som en sjettedel af Europa, eller du har lyst til at snakke med din yndlingsfigur som franskmændene. Og hvis du er nysgerrig efter, hvornår alle sammen når det, så læs opfølgningsstudiet Hvornår taler vi med AI.